denne side er vedligeholdt
Senest opdateret
  22-08-2007
  Fra græsmark, slotshave og jernstøberi til rekreativt åndehul  


Monumental plads-udsmykning

Kai Nielsen ca. 1920 Ti år efter anlæggelsen af Blågårds Plads på Heegaards fabriksgrund opstod så ideen til dens udsmykning.
Det skete i et samspil mellem kommunens Kulturfond og arkitekt Ivar Bentsen, der til formålet engagerede den dengang unge og ret ukendte billedhugger Kai Nielsen (billedet).

Resultatet blev i 1913 omsider vedtaget i byrådet og omfatter pladsens rektangulære, flisebelagte forsænkning indrammet af en lav men bastant granitkarm, der danner fundamentet for i alt
22 granitfigurer og figurgrupper fordelt pladsen rundt.
Alt er udført i massiv granit med Kai Nielsens karakteristiske fyldigt glidende former. Den samlede pladsskulptur blev indviet i 1918.

Figurerne er kraftfulde og udtrykker hårdt kropsarbejde. De forestiller forskellige håndværkere i arbejde - blandt andre smed, snedker, murer eller stenhugger. Desuden ser man legende børn som fast motiv gentaget pladsen rundt.

Tribunen på Blågårds Plads

Indbygget i granitbrystningens nordøstlige langside hæver sig en tribuneagtig trappeformation som illuderer talerstol.
Den forsænkede del af Blågårds Plads var fra start tænkt og indrettet til folkemøder.
Med tribunen som podie er pladsen velegnet til koncerter og andre folkeforsamlinger. Og sådan benyttes pladsen stadig i dag.


Gå til sidens top 

 Figur detalje
Hvert afsnit følger en tilstræbt kronologi
Granit og brosten
Navnet opstår
Pladsen fødes
Vort hus opføres
Plads-udsmykning
Kritik og ros
22 granitfigurer
Kampvilje
Hård sanering
Bydel i kog
Multietnisk
Korrekt udtale
Blågårds Kirke
Tolerancen trives
Pladsen til daglig
Tak til ...
 
GÅ VIDERE TIL
Næste 
 Forrige
Historie-start
 
  Retur til forside