|
|
Blågårds Plads bliver født Navnet Nørrebro eksisterede knapt dengang, men vandt indpas efterhånden som hovedstadens nordgående landevej mod Frederiksborg blev brolagt. Området lå på landsbyen Serridsslevs tidligere jorde, men begyndte at antage karakter af forstad. Ud over landstederne Blaagaard, Solitude og Store Ravnsborg bestod forstaden stort set blot af Nørrebrogades forløber, Nørre Landevej med traktørsteder og tilhørende stalde. I området fandtes en mosaisk kirkegård og Assistens Kirkegård bag en gulkalket mur langs landevejen. Desuden lå der møller, gartnerier og nogle jordveje, lave træhuse, blegdamme, enge og overdrev for kvæg på græs. Planløst vokseværk I starten efter voldenes fald i 1852 blev Blågård-terrænet gradvis bebygget med mindre etageejendomme og villaer - uden nogen form for planlægning.
Specielt havde isenkræmmer Mathias A. Heegaard tidligt opkøbt udstykket jord fra Blågården. Allerede i 1828 etablerede han et mægtigt jernstøberi præcis der hvor Blågårds Plads ligger i dag. Netop derfor undslap lige denne rektangel datidens planløse vokseværk og hastebyggeri. I 1870-80'erne, da tilstrømningen af landfolk eksploderede, kom byggeriet i Blågård-kvarteret for alvor i gang - stadig uden overordnet plan. Fire til seks etagers lejekaserner skød op som paddehatte i området. Det var rent spekulativt byggeri med høj beboelse og snævre baggårde. Jernet viger og giver plads Omkring århundredskiftet var Blågård-området et tætbygget, tætbefolket og ekstremt usundt kvarter, der savnede lys og luft. Derfor opkøbte Københavns Kommune i 1898 Heegaards nu fraflyttede jernstøberi. Meningen var at anlægge et stærkt tiltrængt rekreativt åndehul midt i det tætpakkede Blågård-kvarter. På fabriksgrunden anlagde kommunen i 1902 en åben gruset plads indrammet af lindetræer. Blågårds Plads har mere end 100 år på bagen. 
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
© 2001-2011
A / B B L Å G Å R D S P L A D S 8 — 1 0
· N Ø R R E B R O ·
2 2 0 0 K B H N