denne side er vedligeholdt
Senest opdateret
  22-08-2007
  Fra græsmark, slotshave og jernstøberi til rekreativt åndehul  


Multietnisk og flerkulturelt

Blågård-kvarteret var blandt landets første områder, der tog imod de gæstearbejdere, som i 1960-70'erne blev inviteret til Danmark, mens landet havde brug for deres arbejdskraft. I starten jugoslavere, senere især tyrkere, marokkanere og folk fra Pakistan. De kom primært for at tjene penge til sig selv og deres familie i hjemlandene.

Med 70'ernes arbejdsløshed blev den tilstrømning stoppet og udviklingen vendte. Nu var det de danske muligheder for familiesammenføring, der fik de fremmede til at hente koner, børn og forældre til landet. I 80'erne blev derfor født rigtig mange indvandrerbørn på Nørrebro som grundstamme til den såkaldte anden generation og i dag tredje generation af to-sprogede nydanskere.

Samme periode satte gang i en ny tilstrømning, nu flygtninge på flugt fra krig eller fra politisk og religiøs forfølgelse. Især kom iranere, irakere, statsløse palæstinensere, somalier og tamiler til kvarteret.
I dag har Blågård-kvarteret landets tætteste koncentration af to-sprogede, der tydeligt præger gadebilledet og ikke mindst butikslivet - især frugt og grønt, halal-slagtere, falafel-grillbarer, restauranter, frisører, kiosker og basarer.

Broget lokalsamfund
Udviklingen mod det multietniske samfund har gjort Blågård-området til et farverigt lokalsamfund med kosmopolitisk tilsnit. En broget landsby. Kvarteret er i dag fuld af dynamik og forskelligheder og rummer ekstremt mange børn og unge.

Navnlig er gruppen af nydanskere omkring Blågårds Plads domineret af børn og unge. Her er forholdsvis færre ældre nydanskere end i kvarterets befolkning som helhed.
Karakteristisk er, at mens blot hver fjerde beboer har udenlandsk herkomst, så er over halvdelen af kvarterets børn nydanskere i anden eller tredje generation.
De to-sprogede er væsentligste årsag til, at Blågård-kvarteret i dag rangerer blandt storbyens mest børnerige - stik imod de børnefattige 70'ere i Sorte Firkant.
Gå til sidens top 

 Figur detalje
Hvert afsnit følger en tilstræbt kronologi
Granit og brosten
Navnet opstår
Pladsen fødes
Vort hus opføres
Plads-udsmykning
Kritik og ros
22 granitfigurer
Kampvilje
Hård sanering
Bydel i kog
Multietnisk
Korrekt udtale
Blågårds Kirke
Tolerancen trives
Pladsen til daglig
Tak til ...
 
Tolerance
Skønt sameksistens og integration har gode kår omkring Blågårds Plads, trives også en tolerant tendens til, at enhver passer sit

GÅ VIDERE TIL
Næste 
 Forrige
Historie-start
 
  Retur til forside