VALIDERING Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS

   Denne side er vedligeholdt
Senest opdateret
  6-11-2008

Siden synger på PHP
Giv din stemme allerede nu
Brevstem via Fokeregisteret (kbh. kommune)
- hverdage kl 9:30-14:30
- torsdag 6. og fredag 7. november kl 9:30-18:00

FÆLLESLISTEN - din lokalliste
Afstemning tirsdag den 11. november i Hellig Kors Kirkes menighedssal,
Kapelvej 38, 2200 København N.


Fem kandidater opstillet på fælleslisten

Svend Laursen
Svend Laursen
Viemosebro 27,
2610 Rødovre

Præsentation




Astrid Monrad boel
Astrid Monrad Boel
Blågårds Plads 8, 5.
2200 København N

Præsentation




Bjarne Brændeskov
Bjarne Brændeskov
Struenseegade 32, st.th
2200 København N

Præsentation




Eva Maiken Holck
Eva Maiken Holck
Blågårds Plads 8, 4.th
2200 København N

Præsentation




Henrik Hagbart Larvid-Madsen
Henrik Hagbart
Larvid-Madsen

Hyrdevangen 3, 2. 2
2700 Brønshøj

Præsentation




Husk, en stemme på fælleslisten
er en stemme på


Er du medlem af Folkekirken, så er det nu du skal stemme for at få indflydelse på menighedsrådets sammensætning her i sognet.

Der skal vælges 10 rådsmedlemmer for 4 år. Desuden er tre præster fødte medlemmer.

Valgprogram
Vi stiller op på fælleslisten, fordi vi ønsker at arbejde for et sogn med et godt fællesskab og et rigt kirkeliv.

Sognet har tre smukke kirker, Hellig Kors, Brorsons og Blågårds. Vi ønsker at kirkerne skal stå som 3 lys i sognet. Kirkerne skal være rammen, både når det handler om de store begivenheder i vores liv, og når det handler om vores daglige liv.

Nej til natherberg
Vi tager afstand fra forslaget om at indrette natherberg i Blågårds Kirke. Et natherberg i Blågårds Kirke vil udløse uoverskuelige konflikter på Blågårds Plads, og det vil være uansvarligt overfor både brugerne af et natherberg og sognets beboere. Et natherberg kræver et stort overskud af sine omgivelser.
Blågårds Plads rummer ikke dette overskud, og derfor ser vi allerede på nuværende tidspunkt, at de hjemløse fra Stengade kommer i karambolage med andre grupper på Blågårds Plads.

At drive natherberg er hverken en opgave for menighedsråd eller menighed. Fælleslisten fokuserer på helheden, de utilpassede, de udsatte og de almindelige borgere - ikke kun på én isoleret gruppe.

Vi vil værne om kirkerne og vi vil værne om sognet.

Hovedkirke
Vi ser Helligkors, Brorsons og Blågårds kirker som gode rammer for at realisere visioner om et rigt kirkeliv for alle.

Hellig Kors Kirke ser vi som hovedkirken, hvor højmesser og store kirkelige begivenheder finder sted. Her er vi juleaften, her hører vi påskeklokkerne, og her ses vi pinsemorgen.

Børne- og ungdomskirke
Brorsons Kirke ser vi som børne- og ungdomskirke, hvor der kan eksperimenteres med forskellige gudstjenesteformer. Her er børnefamilier og de unge midtpunktet. Her skaber vi kirkelige rammer for børn og unge på deres præmisser.
Brorsons Kirke har gennem de sidste 10 år med succes virket som en børne- og ungdomskirke. Derfor mener vi det er meget vigtigt, at sognet opretholder et særlig kirkeligt tilbud til børnefamilier og til de unge. Brorsons Kirke er også ramme for dåb, bryllup og begravelse.

Kultur- og koncertkirke
Blågårds Kirke ser vi som kulturkirke, hvor kirke og mennesker mødes til fælles oplevelser med udgangspunkt i musik, oplæsning og poesi. Blågårds Kirke har en meget fin akustik og et fint orgel. Derfor ønsker vi at bruge kirkens smukke ramme til koncerter, poesi og samvær.
Blågårds Kirke skal også kunne være ramme for dåb, bryllup og begravelse i særlige situationer.
Blågårds Kirke skal fortsat fremstå som kirke, således at den igen kan blive folkekirke, når der bliver behov for det i fremtiden.

Åben dør for alle
Vi ser de tre kirker som et vigtigt og godt supplement til hinanden, og et bevis på at sognesammenlægningen giver synergi og gode muligheder for at give sognets beboere et bredt kirkeligt tilbud af høj kvalitet. Og en åben kirkedør for alle i sognet.

Vores præster er gode til at opfange ændringer i tiden og fastholde kirken som et naturligt tilholdssted for ånd og kristen tro, og vi vil derfor støtte op om sognets præster og øvrige ansatte. Vi ønsker at give kirkernes ansatte gode arbejdsvilkår og de frivillige gode rammer og opbakning, så vi sammen kan sikre udvikling og engagement.

Fælleslisten ønsker at bakke op om sognets børneinstitutioner, genbrugsbutikker, bespisning og morgenmad. Vi ønsker at fortsætte sognets menighedsarbejde, f.eks. pensionistudflugter, bespisning og med at lægge hus til morgenmad til socialt udsatte.